Navne

Latinsk:

Xanthomonas pelargonii

Dansk:

Pelargoniepletbakteriose

Norsk:

Brunbakteriose på pelargonium

Svensk:

Pelargonbakterios

Engelsk:

Leaf spot

Finsk:

Plagoninbakteerilaikku

Symptomer

Sygdommen begynder med, at der fremkommer små (ca. 0,3 mm i diameter) mørkegrønne vanddrukne blister på bladundersiden. Senere ses pletterne fra bladoversiden som små, runde, rød-brune nekrotiske pletter, mens pletterne på bladundersiden bliver til indsunkne, skarprandede nekroser, i hvis midte en lille ansamling af indtørret bakterieslim ses. I gennemfaldende lys optræder pletterne tydeligt med en brun midte, omgivet af en klar gulgrøn zone. Bladpletterne opstår ofte i bladranden, og flyder efterhånden sammen, så større partier af bladet visner under en gråbrun misfarvning. På stængler angribes ledningsstrengene, der brunfarves og destrueres. Dette medfører, at planterne bliver lavere end normalt, taber bladene, og at stænglerne til sidst tørrer ind under en mørkebrun misfarvning.

 

Biologi

Sygdommen overføres let med stiklinger fra syge moderplanter. Hvis ledningsvævet er inficeret i stiklingerne, vil disse hurtigt dø under en mørkebrun misfarvning af stængelbasis og uden roddannelse. Hvis bakteriosen findes i bladene, kan bakterierne vaskes ned i stængelsår og/eller i jorden til stiklingernes snit flade og forårsager i begge tilfælde, at ledningsstrengene inficeres og stiklingerne dør.

Insekter kan overføre smitten, bl.a. mellus.

 

Værtplanter

Pelargonium grandiflorum-hybrid, Pelargonium peltatum-hybrid, Pelargonium zonale-hybrid (samt sorter heraf).

 

Udbredelse og betydning

Sygdommen er udbredt i Europa og findes desuden i USA, Canada og New Zealand.

 

Forvekslingsmuligheder

Bladangrebet kan forveksles med angreb af Botrytis spp., mens stængelangrebet kan forveksles med Pythium-angreb.

 

Hovedkilder

Hellmers, E.: Bakteriesygdomme hos danske kulturplanter. DSR, KVL 1969.

 

Tekst af CS/DK marts 1986.